Din browser er af ældre dato, derfor kan der forkomme fejl på sitet
Indflytning
Når man flytter ind i en almen bolig, har man en forventning om, at boligen er lige til at flytte ind i.
Medmindre boligen er nybygget, vil der have boet lejere før, og boligen vil bære præg af almindelig slitage afhængig af bebyggelsens alder. Boligerne kan desuden fremtræde meget forskellige, afhængigt af hvilket vedligeholdelsesniveau, der er valgt i bebyggelsen/afdelingen.
INDFLYTNINGSSYN
I forbindelse med indflytningen skal vi indkalde dig til et indflytningssyn og udarbejde en indflytningsrapport. I rapporten skal boligselskabet beskrive boligens stand og notere eventuelle fejl og mangler, både dem som skal udbedres, og dem som lejeren må acceptere, men ikke skal hæfte for ved fraflytning.
FEJL- OG MANGELLISTE
Ved overtagelse af boligen får du udleveret en fejl- og mangelliste, hvor du kan opliste fejl og mangler i boligen. Du har krav på at få udbedret alvorlige fejl og mangler, som skrives på listen. Den skal afleveres til os i administrationen senest 14 dage efter indflytning. Efterfølgende vil manglen blive vurderet, om den er alvorlig nok til at den/de skal udbedres.
VEDLIGEHOLDELSESORDNING
Boligens vedligeholdelsesordning er A-ordning.
Det betyder, at du overtager boligen med istandsatte og rengjorte vægge og lofter. Mens du bor i boligen afholder du selv udgifterne til vedligeholdelse. Der er ikke vedligeholdelseskonto til boligen.
I boperioden er det lejer, der har ansvaret for og pligten til at sørge for den indvendige vedligeholdelse.
Boligselskabet skal sørge for den udvendige vedligeholdelse. Boligselskabet skal desuden vedligeholde og foretage nødvendig udskiftning af ruder, vandhaner, elafbrydere, wc-kummer, cisterner, vaskekummer, køleskabe, komfurer, vaskemaskiner og lignende, som er installeret af boligselskabet.
Almindeligvis aftales i lejekontrakten for tæt/lav byggeri, at lejer har pligten til at renholde og vedligeholde den til boligen tilhørende grund, have, hæk, flisearealer samt at foretage snerydning og glatføreforanstaltninger.
FORSIKRING
Afdelingen har pligt til at tegne en ejendomsforsikring. Ønsker du at forsikre møbler og andre private ejendele, inklusive dem du måtte opbevare i kælder- eller loftsrum, rådes du til at tegne en indboforsikring. Det er ikke nødvendigt at tegne glas- og kummeforsikring, da det er boligselskabets forpligtigelse.